Morgenkåbe - Den blødeste trend

morgenkåbe

6 måneder siden |  0 comments  |  Mode

Den letteste måde at komme ud af sengen på, er hvis man ved, at der venter et blødt og lækkert outfit, så snart man slipper dynen. Det er selvfølgelig ikke altid, at det tøj, du skal have på, ligger klart eller overhovedet er behageligt. Til gengæld kan du altid regne med en morgenkåbe - hvis du har sådan en hængende i skabet. Hver morgen kan en morgen- eller badekåbe være en trofast komfort til, når det er svært at stå op. Derfor er morgenkåber næsten altid en sikker trend at følge, og helt sikkert en af de blødere af slagsen. Mangler der en morgenkåbe i dit liv? Så læs med her og forstå straks, hvordan og hvorfor denne beklædningsgenstand er så fantastisk.

Hvilken morgenkåbe skal jeg vælge?

Det store spørgsmål, når du skal erhverve dig en morgenkåbe, er selvfølgelig hvilken slags det skal være. Der findes et kæmpe stort udvalg af forskellige kåber, og du kan få dem både lange og korte. De fleste går til omkring låret, men vil du føle dig helt pakket ind er en lang kåbe virkelig oplagt. Også farve og mønster varierer, selvom de fleste kåber til herrer og damer følger den nordiske trend med beroligende farver. Du finder dem derfor lettest i hvid, sort, grå og mørke nuancer. En af de mest afgørende ting for oplevelsen af din morgenkåbe, er hvilket stof den skal være lavet af. En af de mere populære valg er det bløde frotté - stof der er løst vævet og minder om håndklæder. Satin og silke er også lækkert, for det smyger sig tæt til kroppen og er dejlig glat. Et tredje oplagt valg er økologisk bomuld. Både sundt for kroppen og for miljøet, og rigtig behageligt at have på. Du finder dem også både med og uden hætte, med lynlås eller med bånd om taljen, så du kan roligt regne med, at du kan finde én i din stil også.

Hvilke mærker laver gode morgenkåber?

Der findes mange gode mærker, og hvilke, der er anbefalelsesværdige, afhænger helt af, om det er en morgenkåbe til børn, mænd eller kvinder, du er ude efter. Til børn er det virkelig vigtigt, at kåben er lavet af et økologisk materiale, der ikke indeholder kemikalier. Derfor skal du gå efter Øko-Tex certifikatet, der kræver at stoffet ikke indeholder alskens usunde sager. Mærker som Småfolk og Molo laver rigtig fine kåber af økologisk bomuld. Til mænd er nogle af de populære mærker Jbs og Hugo Boss, som laver stilrene kåber, for det meste i mørkt stof. Ellers er Jysk, Magasin og Karmameju også gode steder at gå hen, når du leder efter morgenkåber. Karmameju rammer netop det nordisk-inspirerede nedtonede look perfekt til din spadag eller langsomme morgenstund. Er du ikke så meget til morgenkåber kan du også kigge på en behagelig buksedragt eller et par afslappende joggingbukser, selv om de fleste nok vil synes at morgenkåben giver endnu mere frihed og komfort.

Hvad skal jeg bruge en morgenkåbe til?

Foruden at være en loyal følgesvend til de tidlige morgenstunder eller de hyggelige og sløve weekend-formiddage med brunch, er en morgenkåbe også oplagt at tage på, når du hopper ud af badet. For tiden er der rigtig meget fokus på velvære og selvforkælelse. Det kan være både at forkæle sig selv med en lækker snack, en dag på et wellnesscenter, en god film - faktisk hvad som helst, der bringer en følelse af lykke med for lige præcis dig. Og selvom en dag i et spabad kan være lækkert, kan det også være en rigtig dyr fornøjelse. Et alternativ er at holde en spadag derhjemme. Til det er badekåben selvfølgelig alfa omega, og så er det ellers bare frem med neglelak, agurkestykker, morgentøfler, cremer, masker og måske et lille glas bobler. Så hvis du er i tvivl om, hvad du skal bruge en morgenkåbe til, er det hermed et fremragende forslag.

Guide & Inspiration

DIY: Hjemmelavet Morgenkåbe uden mønstre (Hurtigt & nemt)

De Bedste Morgenkåber i 2018

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Gallakjoler – sådan finder du dig den elegante kjole

  • Trenden.dk
  • 0 Comments
  • 5 måneder siden

Guide: Find den rette sweatshirt

  • Trenden.dk
  • 0 Comments
  • 6 måneder siden

Sandaler - sommerens absolut uundgåelige

  • Trenden.dk
  • 0 Comments
  • 6 måneder siden