Alt om de nyeste trends

Økonomien bliver stadig mere digital

Økonomien bliver stadig mere digital

Digitaliseringsbølgen har for alvor ramt den finansielle sektor. Med forbrugerprodukter som MobilePay til betalinger og overførsler, LunarWay som en ny type bank, MyMonii til børnenes lommepenge, Spiir til at styre dit personlige budget, det app-baserede Dankort og senest investeringsapp’en, June er danskerne for alvor begyndt, at tage de digitale løsninger indenfor økonomi til sig. For SubHub, som hjælper forbrugeren med at få overblik over sine abonnementer som f.eks. Netflix, Spotify, FitnessWorld, osv. har man taget udgangspunkt i den stigende tendens til at man har mange abonnementer som privatperson og sørger således for at man nemt har overblik samt kan afmelde det man ikke bruger.

Danskerne får flere og flere apps på telefonen og gør i højere grad brug af digitale tjenester. Trenden går mod flere og flere løsninger indenfor fintech (“financial technology”) som for alvor vandt indpas som begreb i 2016 og man spår en kæmpe vækst i 2017 og 2018 indenfor finansielle produkter.

Virksomhederne er også med på bølgen

Det er ikke kun forbrugerne som nyder godt af den øgede digitalisering. Der kommer stadigt flere og flere løsninger som gør dagligdagen nemmere for virksomhederne.

Det startede for nogle år siden med de digitale online regnskabsprogrammer som e-conomic, Dinero og Billys, men produkterne bliver stadig mere specialiserede til bestemte brancher. F.eks. kan et produkt som Apacta hjælpe håndværkere med den kæmpe administrative byrde omkring projektstyring og timeregistrering med direkte integration til førnævnte regnskabsprogrammer.

Fælles for B2B-produkterne er, at man nu kan pakke komplicerede økonomiske og juridiske processer ind i simpelt og brugervenligt interface.

Et produkt som Hufsy lader virksomhedens bank “smelte” sammen med fakturerings- og regnskabssystemer mens man hos CrediWire kan analysere de finansielle tal på baggrund af integration til regnskabet og lave rapporter som giver overblik over virksomhedens økonomi.

Et stort problem for mange virksomheder er dårlige betalere og deraf manglende cashflow og likviditet. Det tager tid fra kerneopgaverne, at skulle bruge tid på at rykke dårligere betalere og ofte bliver specielt de små fakturaer afskrevet med tab.

For mange virksomheder er inkasso forbundet med omkostninger, skjulte gebyrer og en masse arbejde.

En løsning som Debito tilbyder virksomheder, at oprette en bruger, uploade sin faktura og sende sit krav afsted – altsammen på under 2 min.

Der er desuden integration til e-conomic

For CEO og medstifter i Debito, Christoffer Baadsgaard, var det et problem som han oplevede personligt i en tidligere virksomhed, der gav anledning til at starte inkassotjeneste: “Jeg havde en virksomhed, hvor vi udviklede websites og digitale systemer som automatiserede processer hos virksomheder. En måned kom der ikke betaling fra en stor kunde og pludselig manglede der 80.000 kr. i kassen. Det var helt uoverskueligt, at gøre noget ved det når valgmulighederne var enten en dyr advokat eller et inkassobureau med skjulte gebyrer og indviklede abonnementer. Det var her idéen startede til Debito og den idé blev til virkelighed, da jeg mødte min medstifter, Morten Holst Henriksen igennem Aalborg Universitet.”

Sammen har de to iværksættere således taget et problem man har oplevet på egen krop og har udviklet en løsning som kan hjælpe andre iværksættere med at inddrive sine tilgodehavender uden at skulle betale mange penge og inddrage jurister.

Da idéen til Debito opstod i 2014, var der ingen som talte om fintech, men efter projektet så dagens lys i 2015, var man pludselig en global trend da firmaet for alvor begyndte at vækste i 2016.

Som med alle trends gælder det om, at være på forkant og være blandt de første, men uanset om man allerede er i gang med et startup indenfor fintech eller om man har fået en genial idé som skal revolutionere den økonomiske dagligdag for enten forbrugere eller virksomheder, er der ingen tvivl om, at digitale finansielle løsninger har en stor fremtid i lang tid fremover.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *