Guide til de rette strømpebukser til dig

strømpebukser

6 måneder siden |  0 comments  |  Mode

Når vi kvinder har tøjkrise op til en fest eller et vigtigt event, så er det sjældent strømpebukserne, vi bekymrer os mest om. Det er kjolen, trøjen, håret eller smykkerne - strømpebukserne er noget, vi regner med, noget vi føler vi har styr på. Eller - når der kommer hul på dine strømpebukserne og nylonen løber op langs låret, så føles det måske ikke helt sådan.



Så føles det mere som om, at dine ben og strømpebukser er det allerførste alle andre kigger på. Det er ikke helt rart, hvis det er fordi din hud er blottet, men til gengæld kan strømpebukser også være noget, du gerne vil have tiltrækker lidt opmærksomhed. Læs med her, for vi skal altså lige snakke lidt om strømpebukser - hvad enten du vil slippe for huller eller vil ’dress to impress’ med dine strømpebukser.


Hvad betyder denier?


Når du skal købe et par strømpebukser, så har du nok bemærket at der står angivet et tal i denier, som også forkortes den. Denier er et mål for densiteten af vævningen, det vil altså sige, hvor tykt materialet er, og det har derfor betydning for, hvor gennemsigtige strømpebukserne er. Typisk er strømpebukser med 10 denier noget af det tyndeste man kan finde, mens 80 denier gerne er en af de mere tætvævede strømpebukser, foruden selvfølgelig strømpebukser af uld og lignende.


Hvordan undgår man huller i strømpebukser?


Hvor skrøbelige dine strømpebukser er, hænger selvfølgelig også sammen med, hvor let de går i stykker. Vil du derfor gerne have et par gode og holdbare strømpebukser, så skal du vælge et par strømpebukser med et højt tal denier. De egner sig måske ikke supergodt til, hvis du fx skal i byen, fordi de ikke er så gennemsigtige. Hvis det netop er det, man gerne vil opnå, må man ty til et godt mærke inden for strømpebukser. Wolford, Falke og Caroline Fleming er blandt andre nogle af de mærker, der leverer en god kvalitet inden for strømpebukser selv ved en lav denier.


Hvordan fikser man huller i strømpebukser?


Det kan være ret svært at fikse et hul i nylon strømpebukser, for det er ikke til at sy i. Til gengæld kan man lave lidt damage control, hvis hullet ikke er så stort eller sidder skjult af skørtet. Hvis man gerne vil undgå at smide sine strømpebukser ud, så skal man selvfølgelig sørge for at hullet ikke bliver større og det kan man gøre ved hjælp af to ting.


Hårspray


Med hårspray kan du gøre nylonmaterialet en lille smule mere holdbart. Når du opdager et hul, så start med at tage strømpebukserne af og find hullet og stræk det forsigtigt ud. Så gælder det blot om at spraye en god del hårspray på, så du undgår at nylonfibrene går mere i stykker. Er strømpebukserne ikke særlig tæt vævet i forvejen, så kan du også give dem en hel omgang med hårspray.


Neglelak


Det mest effektive til at styrke fibrene omkring hullet er ved hjælp af neglelak. Når du ikke har nylonstrømpebukserne på, kan du derfor putte lidt klar neglelak på ved hullet, så er der større sandsynlighed for at det lille hul ikke bliver kritisk.



Det kan dog være svært at vide med sådan nogle strømpebukser, så det er altid oplagt at have et ekstra par i tasken.

Strømpebukser til vinter - er det nu også en god ide?


Alle strømpebukser er selvfølgelig ikke lavet af nylon, så hvis du har en forkærlighed for vinterlige kjoler, find da også et par uldne strømpebukser til at matche. Man kan også få termostrømpebukser i et specielt materiale, der vil holde dine ben varme trods kulden.

Hvordan spicer jeg mit outfit op med strømpebukser?


For tiden er fiskenet strømpebukser virkelig populære, altså strømpebukser som minder om et net. Det kan være en af måderne, du kan gøre dit outfit ekstra spicy. Hvis du fx har en sort kjole på, kan et par glimmer strømpebukser også se virkelig godt ud. Eller prøv dig frem med farvede, fx røde strømpebukser, for det åbner virkelig op for variation i dit klædeskab med blot en lille smule farvet nylon. Hvor vigtige strømpebukser er, skal altså ikke underdrives!



EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

regnjakker
3 måneder siden

Regnjakker - Hold dig tør og trendy

Vi har alt for mange regnvejrsdage her i Danmark til ikke at have godt regntøj. Er du også typen, der hellere vil have våde bukser end tage regnbukser på? Og synes du det er svært at finde en regnjakke, du faktisk gider bruge? Eller elsker du regnvej...

Read More
calvin klein bikini
3 måneder siden

Calvin Klein Bikini - til den bedste beach day

Jeans, undertøj, t-shirts, sko, tasker, parfumer og bikinier. Calvin Klein er et mærke, som kan det hele og alt hvad der laves i modehuset, er helt vildt fint. Det er rene linjer, klassiske farver og minimalistisk luksus. Calvin Klein mærket er kend...

Read More
kjole til fest
6 måneder siden

Kjole til fest - det skal du lede efter

Når der pludselig dukker en mail eller en Facebook-begivenhed op med en invitation til fest, så skal du bare tage det helt roligt med at finde ud af, hvad du skal have på. Her er nemlig en række gode ideer til dig, der skal finde en kjole til fest. E...

Read More